Så er konfirmandundervisningen begyndt. I år bliver det til valgmenighedens hidtil største hold på 31 elever. Undervisningen foregår i sognehuset hver fredag fra kl. 8.20-10.05, og Niels Andersen og Knud Lund hjælper præsten i undervisningen.

På grund af det store hold har vi som menighed tilbudt at holde konfirmation to dage i foråret. Konfirmationen bliver lørdag den 13. maj, hvor ti skal konfirmeres og så søndagen efter d.14. maj, hvor tretten skal konfirmeres. De øvrige otte følger blot konfirmandforberedelsen i menigheden, men skal konfirmeres hos deres lokale præst.

Ønsk dem rigtig hjertelig velkommen, når de kommer til gudstjeneste.
Bed for dem, at de i undervisningen må vokse og blive grundfæstet i troen.
Og se frem til konfirmandgudstjenesten den 6. november kl. 14.00, hvor de på forskellige måder vil medvirke.