På årets første søndag (7. januar) blev brødrene Oskar og Victor Richter døbt .

Præsten sagde bl.a. til dem i forbindelse med dåben:

“Dåben kan blive til et helt nyt liv for jer. Måske vil det ikke lige virke sådan lige med det samme. I har stadig samme krop også efter dåben, samme forældre, samme skole og venner, men noget er forandret. Gud er blevet jeres far. I er blevet født til et evigt liv. Hvor døden ikke har den virkelige magt. Og hvor synden er blevet tilgivet. Og hvor Gud har lovet at gå med jer, og give jer en retning og en mening med livet. Alt dette får I i dåben, hvis I vil tage imod det. Et lille barn rækker hænderne frem og tage imod alt det gode. Det må I også gøre.”

Dåb af Oskar

Dåb af Victor

 

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Stort tillykke til dem begge og deres familie