Denne prædiken handler om, at vi selvom Helligånden nu bor i os og bliver i os, så lærer Bibelen os samtidigt at vi skal lade os fylde af Helligånden. Og hvordan det skal forstås og hvordan vi følger denne formaning er altså temaet for den anden undervisningsgang.

Prædiken er samtidigt begyndelsen på trinitatistiden i Agerskov Valgmenighed – deraf den liturgiske grønne farve i powerpointpræsentationen.

Det svarer Jesus på i sin afskedstale i Joh 13-14-15-16 og 17, og udpluk fra denne tale er netop prædikentekster i folkekirken i tiden omkring Kristi Himmelfart.

I denne prædiken fra 5. s. e. påske svares i bibelteksten på, hvordan vi kristne skal forstå, hvad bøn er i lyset af Jesu død, opstandelse og himmelfart. Vi skal forstå bønnen som et enormt privilegium som er blevet givet os kristne og som et stort kald til at bede i Jesus navn til den almægtige Gud, som vi må kalde far.

Prædiketeksten er fra Joh 16,23-28

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: Den dag skal I ikke spørge mig om noget. »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«

Gud kan helbrede på mange måder, men i Bibelen bruges særligt håndspålæggelse som en formidling af Guds helbredelse. Jeg lovede dengang at sende en fortegnelse over, hvor ofte der står om håndspålæggelse i Bibelen: Den kommer her nedenfor (sammen med de to skriftsteder der findes om at salve syge med olie)…

I prædiken underviste jeg også om, at Bibelen også klart nævner eksempler på kristne, der ikke bliver helbredt: Eksemplerne står nederst.

Jakob Rahbek

Skriftsteder om håndspålæggelse:

Jesus helbreder ved håndspålæggelse: Matt 8,3 (+Mark 1,41; Luk 5,13); Matt 8,14 (Mark 1,31); Matt 9,18; (+Mark 5,23; Luk 8,54); Matt 9,29; Matt 20,34; Mark 1,41; 6,2; 6,5; 7,32; 8,23-25; Luk 4,40; Luk 13,13; Luk 22,51; .

Folk helbredes ved at røre ved Jesus: Matt 14,36; Luk 6,19; Matt 9,21 (Mark 5,28; Luk 8,44)

Paulus helbreder ved håndspålæggelse: ApG 14,3; 19,11, 28,8

Jesus velsigner børn ved håndspålæggelse: Mark 10,16 (+ Matt 19,13-15, Luk 18,15)

Mennesker udrustes ved håndspålæggelse: ApG 6,6; 13,3; 1 Tim 4,14; 2 Tim 1,6

Folk modtager Helligånden ved håndspålæggelse: ApG 8,17; 9,17; 19,6

Bøn om at Gud vil strække sin hånd ud til helbredelse: ApG 4,29-30

Håndspålæggelse er kristen begynderundervisning: Heb 6,2

Konklusion: Selvom Jesus og apostlene helbredte på mange forskellige måder, så var den allermest almindelige måde håndspålæggelse eller anden berøring. Det var så almindeligt, at håndspålæggelse blev et synonym for helbredelse (Eks. Mark 7,32).

Skriftsteder om brug af olie ved helbredelser:

Mark 6,13 og Jak 5,14

Skriftsteder om at også kristne kan være syge:

Fil 3,26-27: Filipperne havde være urolig, fordi Epafroditus havde været syg, ja døden nær: Gud havde altså tilladt den trofaste kristne tjener Epafroditus at være syg i en kortere eller længere periode.

1 Tim 5,23: Den stor apostel Paulus, der havde helbredt så mange mennesker, opfordrer Timotheus til at drikke lidt vin for sin mave, fordi Timotheus tit er syg.

2 Tim 4,20: Paulus er nødsaget til at efterlade en trofast medarbejder, Trofimos i Milet, fordi han var syg. Paulus kunne altså ikke helbrede ham, selvom han tydeligvis gerne ville have haft ham med på rejsen.

Konklusion: Det nye Testamente beretter primært om de utrolige mange helbredelser der skete i Jesu tid på jorden og i apostlenes tid, men kan samtidigt helt naturligt beskrive kristne, der var syge, uden at se noget anfægtende eller problematisk i det. Guds vilje kan altså godt være ikke at helbrede en syg kristen, uden at der er problemer med hverken den syges eller forbederens tro.

Vigtigt eksempel på, at Gud ikke siger ja til alt, hvad vi beder om:

2 Kor 12,8: Paulus har en ”torn i kødet”, som han beder for, men som det er Guds vilje, at han fortsat skal lide under.