Hvilke vilkår lever en kristen under efter at Jesus døde, opstod og fór til himmels?

Det svarer Jesus på i sin afskedstale i Joh 13-14-15-16 og 17, og udpluk fra denne tale er netop prædikentekster i folkekirken i tiden omkring Kristi Himmelfart.

I denne prædiken fra 5. s. e. påske svares i bibelteksten på, hvordan vi kristne skal forstå, hvad bøn er i lyset af Jesu død, opstandelse og himmelfart. Vi skal forstå bønnen som et enormt privilegium som er blevet givet os kristne og som et stort kald til at bede i Jesus navn til den almægtige Gud, som vi må kalde far.

Prædiketeksten er fra Joh 16,23-28

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: Den dag skal I ikke spørge mig om noget. »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen. Sådan har jeg talt til jer i billeder; der kommer en tid, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men ligeud forkynde for jer om Faderen. Den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen. Jeg er udgået fra Faderen, og jeg er kommet til verden; jeg forlader verden igen, og jeg går til Faderen.«