En kirkelig handling er en stor og betydningsfuld begivenhed. Også ikke-medlemmer kan i et vist omfang, og hvis præsten har tid, få foretaget kirkelige handlinger i Agerskov Valgmenighed.

For at skabe overskuelighed – og for at kunne behandle alle ens – har vi disse retningslinjer og priser:

FOR MEDLEMMER

Valgmenighedens medlemmer kan som udgangspunkt få alle kirkelige handlinger foretaget af valgmenighedens præst uden nogen udgifter. Ved markeringer af guldbryllupper og lignende skal der dog betales leje af sognekirkebygningen (pt. ca. 1.500 kr.) og evt. også løn til organist.

FOR IKKE-MEDLEMMER

Dåb

Dåb af ikke-medlemmer kan ske til vores gudstjeneste, hvis der er en tilknytning til valgmenigheden eller til præsten.  Det er vigtigt for os i menigheden, at dåbskandidaten eller (ved spædbarnsdåb) forældrene er indforstået med, at en dåb i den kristne tro ikke blot er en tradition, men en tilkendegivelse af, at den døbte er kaldet til at tilhøre og tro på Jesus Kristus.

Bemærk: Da valgmenigheden er en del af folkekirken, bliver man medlem af folkekirken ved dåben (Det vil for en, der ikke skal være medlem af valgmenigheden betyde, at personen bliver medlem af sin lokale sognekirke).

Konfirmation

Konfirmation af ikke-medlemmer kan ske, hvis det er på de allerede fastsatte dage for konfirmation.

Konfirmationen i Agerskov Kirke:  Den fjerde søndag (fra 2027 er det lørdagen) efter påske (evt. både lørdag og søndag).
Denne konfirmation foregår i et samarbejde med Agerskov Kristne Friskole.

Konfirmationen i Fole Kirke: Den anden søndag efter påske.
Denne konfirmation foregår som et samarbejde med Brændstrup Kristne Friskole.

Et krav for at blive konfirmeret er, at man er døbt, og at man har modtaget konfirmationsundervisning.

Bemærk: Da valgmenigheden er en del af folkekirken, så bliver man medlem af folkekirken ved konfirmationen, hvis man ikke er det i forvejen. Det vil for en, der ikke skal være medlem af valgmenigheden betyde, at man bliver medlem af sin lokale sognekirke.

Bryllupper

Valgmenigheden påtager sig sjældent at vie par, hvor ingen af parterne er medlem af valgmenigheden eller hvor der ikke er en umiddelbar familiemæssig tilknytning (f.eks. voksne børn af medlemmer).

Begravelser

Begravelse af ikke-medlemmer kan finde sted i den grad, præsten har mulighed for det tidsmæssigt indenfor sin ansættelsesgrad.

PRISER FOR MEDLEMMER OG IKKE-MEDLEMMER

  Medlemmer Ikke-medlemmer
Dåb Gratis Gratis
Konfirmation Gratis Gratis
Bryllup Gratis 3.000 kr.* (800 kr for vielse uden tale)*
Kirkelig markering af guldbryllup o.lign. Betaling for leje af sognekirken samt betaling for evt. organist 2.000 kr.*
Begravelse Gratis 2.500 kr.*

* Hertil skal der for ikke-folkekirkemedlemmer lægges udgifter til leje af kirken, samt evt. aflønning af organist.

BEGRAVELSESUDGIFTER:

(2024 priser for Agerskov Kirkegård).

Ang. begravelsesudgifter er valgmenighedens medlemmer sidestillet med øvrige folkekirkemedlemmer, da valgmenigheden giver præcist det samme tilskud til sine medlemmer, som sognekirken gør.

  Medlemmer af
Agerskov Valgmenighed
Ikke medlemmer (folkekirkemedlemmer) Ikke-medlemmer (udenfor folkekirken)
Erhvervelse af 1. kisteplads   680,00 kr. (Opr. pris er 7.797,63 kr. men valgmenigheden giver et tilskud på 7.117,63 kr.) 680,00 kr.
(Opr. pris er 7.797,63 kr. men sognekirken giver et tilskud på 7.117,63 kr.)
7.797,63 kr.
Erhvervelse af 1. urneplads 680,00 kr. (Opr. pris er 7.797,63 kr. men valgmenigheden giver et tilskud på 7.117,63 kr.) 680,00 kr.
(Opr. pris er 7.797,63 kr. men sognekirken giver et tilskud på 7.117,63 kr.)
7.797,63 kr.
Gravkastning

2.732,99 kr.(Opr. pris er 3.967,90 kr. men valgmenigheden giver et tilskud på 1.234,91 kr.) 2.732,99 kr.
(Opr. pris er 3.967,90 kr. men sognekirken giver et tilskud på 1.234,91 kr.)
3.967,90 kr.

Øvrige priser ved kirkegården (så som pleje af gravstedet, grandækning) er ens for alle tre grupper.