I valgmenigheden ønsker vi at lede til tro og også styrke troen. For Gud er en levende Gud, der ønsker, at vi skal leve sammen med ham og hos ham finde frelse.
Bibelen siger, at troen kommer af det, vi hører, og derfor lægger valgmenigheden vægt på god og levende undervisning og forkyndelse af, hvad Bibelen fortæller os og som peger hen på Jesus.
Derfor har vi i valgmenigheden:
- forkyndelsen til vores gudstjenester.
- andagter til onsdagsmiddage
- konfirmandundervisning
- præstens husbesøg og medlemssamtaler.
- nadver
- gode sange og salmer
- og meget meget mere.
Læs mere om hvad vi tror på her:
Værdi 2: Nærvær
I troen på Jesus er vi kommet Gud nær
I troen på Jesus er vi kommet hinanden nær
Vi ønsker at Agerskov Valgmenighed må være et fællesskab, og ikke blot en forsamling. Et fællesskab, hvor vi kender og hjælper hinanden, og hvor vi tager ansvar for hinandens trivsel. Derfor ønsker vi at vores aktiviteter er præget af nærvær, både i vores forhold til Gud, mellem præst og menighed og indbyrdes mellem menighedens medlemmer.
- Derfor bestræber præsten at besøge alle medlemmer ca. hvert 3.-4 år.
- Præsten kommer også forbi de medlemmer som måske har brug for lidt ekstra besøg.
- Der er kirkekaffe efter kirke og andre arrangementer, for at vi kan lære hinanden godt at kende
- Der er kirkekaffe for de børn og unge der går i 5.-9. klasse, så de også kan få et fællesskab med jævnaldrene kristne
- Vi henviser desuden til bibelkredse og møder og andre arrangementer i Luthersk Mission, der også er i byen.
Værdi 3: Udrustning
Vi ønsker, at Agerskov Valgmenighed må være et sted, hvor man kan føle, at man kan gøre nytte, og hvor den enkelte kan hente hjælp og inspiration til selv at bære med i menigheden efter evne og ønsker. Derfor ønsker vi at ”klæde medlemmerne på” til at tage del i arbejdet, for eksempel gennem deltagelse i en af de mange tjenestegrupper.