Søndag d. 22. januar (3. s. e. helligtrekonger) underviste jeg om helbredelse. Teksten var fra Mattæus 8,1-13, hvor Jesus  først helbreder en spedalsk og sidenhen en syg tjener. Jeg pointerede, at vi ikke må miste troen på, at Jesus virkelig kan helbrede – også i dag. Jeg opfordrede derfor til at vi, når vi bad for syge, ikke alene bad om trøst og omsorg for de syge, og ikke kun om visdom til læger og god virkning af medicinen, men at vi også konkret beder om Guds underfulde helbredelse.

Gud kan helbrede på mange måder, men i Bibelen bruges særligt håndspålæggelse som en formidling af Guds helbredelse. Jeg lovede dengang at sende en fortegnelse over, hvor ofte der står om håndspålæggelse i Bibelen: Den kommer her nedenfor (sammen med de to skriftsteder der findes om at salve syge med olie)…

I prædiken underviste jeg også om, at Bibelen også klart nævner eksempler på kristne, der ikke bliver helbredt: Eksemplerne står nederst.

Jakob Rahbek

Skriftsteder om håndspålæggelse:

Jesus helbreder ved håndspålæggelse: Matt 8,3 (+Mark 1,41; Luk 5,13); Matt 8,14 (Mark 1,31); Matt 9,18; (+Mark 5,23; Luk 8,54); Matt 9,29; Matt 20,34; Mark 1,41; 6,2; 6,5; 7,32; 8,23-25; Luk 4,40; Luk 13,13; Luk 22,51; .

Folk helbredes ved at røre ved Jesus: Matt 14,36; Luk 6,19; Matt 9,21 (Mark 5,28; Luk 8,44)

Paulus helbreder ved håndspålæggelse: ApG 14,3; 19,11, 28,8

Jesus velsigner børn ved håndspålæggelse: Mark 10,16 (+ Matt 19,13-15, Luk 18,15)

Mennesker udrustes ved håndspålæggelse: ApG 6,6; 13,3; 1 Tim 4,14; 2 Tim 1,6

Folk modtager Helligånden ved håndspålæggelse: ApG 8,17; 9,17; 19,6

Bøn om at Gud vil strække sin hånd ud til helbredelse: ApG 4,29-30

Håndspålæggelse er kristen begynderundervisning: Heb 6,2

Konklusion: Selvom Jesus og apostlene helbredte på mange forskellige måder, så var den allermest almindelige måde håndspålæggelse eller anden berøring. Det var så almindeligt, at håndspålæggelse blev et synonym for helbredelse (Eks. Mark 7,32).

Skriftsteder om brug af olie ved helbredelser:

Mark 6,13 og Jak 5,14

Skriftsteder om at også kristne kan være syge:

Fil 3,26-27: Filipperne havde være urolig, fordi Epafroditus havde været syg, ja døden nær: Gud havde altså tilladt den trofaste kristne tjener Epafroditus at være syg i en kortere eller længere periode.

1 Tim 5,23: Den stor apostel Paulus, der havde helbredt så mange mennesker, opfordrer Timotheus til at drikke lidt vin for sin mave, fordi Timotheus tit er syg.

2 Tim 4,20: Paulus er nødsaget til at efterlade en trofast medarbejder, Trofimos i Milet, fordi han var syg. Paulus kunne altså ikke helbrede ham, selvom han tydeligvis gerne ville have haft ham med på rejsen.

Konklusion: Det nye Testamente beretter primært om de utrolige mange helbredelser der skete i Jesu tid på jorden og i apostlenes tid, men kan samtidigt helt naturligt beskrive kristne, der var syge, uden at se noget anfægtende eller problematisk i det. Guds vilje kan altså godt være ikke at helbrede en syg kristen, uden at der er problemer med hverken den syges eller forbederens tro.

Vigtigt eksempel på, at Gud ikke siger ja til alt, hvad vi beder om:

2 Kor 12,8: Paulus har en ”torn i kødet”, som han beder for, men som det er Guds vilje, at han fortsat skal lide under.