Tema: Kom Helligånd!

Præst: Jakob Rahbek
Børnekirke: Under prædiken
Indsamling: Agerskov Valgmenighed

Beskrivelse: Pinsedag hørte vi budskabet om at Helligånden er kommet til os og nu findes i enhver kristen. Denne søndag har vi valgt at fortsætte temaet, men nu skal vi beskæftige os med hvordan vi kan blive fyldt mere med Den Hellige Ånd. Så lad os bede. Kom Helligånd!

De bibelske læsninger

(Vi følger ikke kirkeårets tekstrække denne søndag)

Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger
Efter løsladelsen gik de hen til deres egne og fortalte dem, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem. Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud:
»Herre, du, som har skabt himlen og jorden
og havet med alt, hvad de rummer,
du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David:
Hvorfor var folkeslagene i oprør?
Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes?
Jordens konger rejste sig,
fyrsterne slog sig sammen
mod Herren og mod hans salvede.
Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed.  (ApG 4,23-31)

Denne hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.

Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!« (Luk 11,9-13)