Jeg (Jakob Rahbek, præst) har for nyligt hørte et meget inspirerende foredrag af en norsk prædikant og bedstefar(!) Runar Landro. Her gjorde han sig kloge tanker om, hvordan kirken skal være en kirke for fire generationer. Jeg blev utrolig udfordret af det og satte mine tanker fra mødet sammen til en prædiken, som jeg prædikede søndag d. 30. juli.

Mange havde ikke mulighed for at være til gudstjenesten den søndag, men den er optaget, og jeg vil gerne, at I tager jer tid til at høre prædiken og diskutere tankerne i den med hinanden (ægtefæller imellem, venner imellem osv.).

Hvorvidt det er ideer som skal udvikle sig i vores menighed og i så fald hvordan, det ved jeg ikke. Prædiken var måske mindre en prædiken og mere et oplæg til diskussion og eftertanke.

I gudstjenesten blev også følgende tekst læst op, som jeg bruger i prædiken:

v1  Fra den ældste.

Til den kære Gajus, som jeg i sandhed elsker.

v2  Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt. v3  For jeg blev meget glad, da der kom brødre, som vidnede om din sandhed, at du lever i sandheden. v4  Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden.