Jeg er nogle gange blevet overrasket over at opdage, at nogle tror vores arrangementer kun er for medlemmer. Og det er helt forkert.

Alle er altid velkomne – uanset medlemskab af valgmenigheden eller ej. Vi vil gerne det skal være hos os som i Guds rige, hvor alle blive budt velkommen. Gamle, unge, rige, fattige, de vellykkede, de der har svært at få det til at fungere og alle alle andre.

Så kom til vores gudstjenester og onsdagsmiddage. Og når vi har kirkekaffe i enten våbenhuset eller sognehuset.

Nå, ja, der er så selvfølgelig den undtagelse at nogle få af vores arrangementer er for specifikke aldersgrupper:

  • Legestue er for børn 0-6 år (samt forældre, bedsteforældre o.lign.)
  • Konfirmandundervisningen er for 7. klasse

Men inden for disse aldersgrupper, der er alle altid velkomne 😊

Glæder mig til at se og møde jer.

Kærlig hilsen

Jakob Rahbek, valgmenighedspræst