For andet år i træk tilbød Valgmenigheden, at man kunne gå ind i det nye år i eftertanke og reflektion. Det var der 63 personer, der benyttede sig af.

Gudstjenesten begyndte kl. 23.30. Og da klokken havde slået de 12 slag, sang vi “Vær velkommen Herrens år”, vi modtog Herrens velsignelse, og så kunne vi gå ud at spise et stykke kransekage, ønske hinanden et godt nytår og se på fyrværkeriet.

Præsten talte ud fra verset “Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.” Og det er jo netop det, der er det fantastiske ved at være kristen. Uanset, hvordan 2017 vil komme til at foreløbe og gå, så er Jesus Kristus den samme. Han er den, der elsker os. Han er den, der frelser os. Og så er han den, der fuldt ud har styr på alt, hvad der vil ske med os, og han har lovet, at alt vil virker sammen til gode for den, som elsker Gud.

Så med disse løfter vil vi i valgmenigheden ønske hinanden et rigtig velsignet og godt nytår!

Og tak for det gamle! 🙂