Julerefleksion af valgmenighedens præst – Jakob Rahbek

Den lyse side

Julen er familiens fest. Trafikken over Storebælt er stor. Motorveje, busser og tog belastes til det yderste. Afstande skal krydses, for nu skal man være sammen. Der gives knus og kys.

Den mørke side

Et sted: En kvinde sidder alene. Et andet sted: En stol mangler – han ville ikke komme. Et tredje sted: En jul hos mor den ene dag og hos far den næste. Et fjerde sted: En blomst på kirkegården og sorg i stuen. Et femte sted: Skænderier, misundelse og en familie der ikke kan fungere på nogen måde. Ja, netop fordi julen er familiens fest – så kan det blive så smertefuldt, når det ikke er, som man synes, det skulle være.

Gud er vores far

Der findes en familietragedie mere: Alle vi mennesker er skabt til at være Guds børn, men vi har vendt os bort fra ham, og det har ødelagt familieidyllen. Bibelen forkynder, at julenat blev en stor afstand krydset. Gud sendte sin elskede søn til denne verden. En endnu større afstand blev krydset i påsken. Der blev et sund krydset. Det var ikke Storebælt eller Øresund, men den store afgrund vi kalder for synden (det kristne ord synd kommer fra ordet sund og udtrykker noget der adskiller). Jesu død på korset skaffede os tilgivelse for vores synd. Jesus blev straffet i stedet for os, og han er blevet vejen (eller broen) til Gud. En stor afstand bliver krydset i det øjeblik, du tager imod Jesus. For den dag har du taget vejen hjem til din himmelske far – og det er den største familiefest, der findes. Uanset hvad.

(Denne refleksion til 27. december er også bragt i julemagasinet 24/12, som er blevet delt ud til Agerskov By s. 38)