Sidste år begyndte et nyt kristent ungdomskor at øve i Agerskov hver anden torsdag med ca. 15 medlemmer. Koret kaldes i daglig tale LMU-koret, da det er folk fra Luthersk Missions Ungdom (LMU) der synger med i koret.
Emilie Kjær som har været med til at oprette koret siger: “Vi er ikke så formelle, og vi syntes, det er vigtigt, at der også er plads til at grine, drikke kaffe og til at hygge os, når vi mødes i koret “

Selvom koret allerede har sunget til flere arrangementer, er det første gang koret skal synge til en gudstjeneste i Agerskov Valgmenighed. Koret synger hovedsagelig nyere kristne sange og gospelsange og oftest trestemmigt.
Koret kan opleves til aftensgudstjenesten d. 24. aug. kl. 19.00. i Agerskov Valgmenighed i Agerskov Kirke. Om gudstjenester siger Emilie Kjær: “Vi glæder os meget til at få lov at synge for jer, og vi håber på at se mange glade mennesker”
Alle er velkomne. Det er gratis. Valgmenighedspræst Jakob Rahbek prædiker.